Hos 123TAL kan du øve dig i at tale for en forsamling - HELT GRATIS     

Formål med 123TAL - at afhjælpe din taleskræk/præsentationsangst

Kender du dét?
At blive nervøs og usikker, når
du skal tale for en forsamling?

Nervøs taler Situationen kender vi vist alle, det kan være et oplæg for klassen eller på jobbet, en præsentations-runde, en jobsamtale, eller lignende. Nervøsiteten overtager kontrollen, og man har mest lyst til at flygte langt væk. Mange føler decideret angst med hjertebanken, rysten eller lignende, og mange begynder at undgå disse situationer, hvilket kan få konsekvenser for uddannelsen, jobbet og karrieren.

Hos 123TAL har du mulighed for at træne dig op til at kunne håndtere situationen. Vi holder møder, hvor alle deltagere får mulighed for at rejse sig, og holde en tale om et valgfrit emne. Øvelse gør mester, og ved at konfrontere nervøsiteten og angsten, og få nogle succesoplevelser i trygge rammer sammen med ligesindede, vil du kunne afhjælpe din taleskræk/præsentationsangst.

Det centrale hos 123TAL er at få øvelse i at tale foran et levende publikum. Der er ingen undervisning, coaching eller lignende. Det handler kun om 3 ting: Øvelse, øvelse og ØVELSE!

Enhver kan melde sig ind i 123TAL, og tilmelde sig møderne. Og enhver kan arrangere møder som andre kan tilmelde sig. Og alt er helt gratis (Der kan dog være møder, hvor deltagerne deler udgifter til lokaleleje eller lignende).

Annoncering af møder - og tilmelding til møder - foregår via denne hjemmeside.


På møderne øver vi os i at holde tale for hinanden

Talere mødesPå møderne starter vi med en kort præsentationsrunde. Derefter holder vi tale på skift om et valgfrit emne - typisk ca. 5 min. pr. deltager. Alle får et bifald for deres tale, og så går turen videre til næste taler. Der kommer ingen kritiske kommentarer, spørgsmål eller lignende. Det hele handler udelukkende om, at den enkelte får øvelse i at konfrontere situationen.

Alt foregår i en uformel og afslappet stemning, og alt er selvfølgelig 100% frivilligt, også hvis du skulle fortryde i sidste sekund, og droppe din tale.
Der er som regel også tid til lidt uformel snak, med mulighed for at du kan knytte nye kontakter, høre om andres erfaringer og få ideer til supplerende indsatsområder. Du vil hurtigt opdage, at de øvrige deltagere har næsten samme historie som dig, med taleskræk, nervøsitet og angst for at tale til en forsamling.

Som ny er du velkommen til at deltage som gæst, og blot være tilskuer. Husk blot at informere arrangøren.


123TAL - en nonprofit, social forening for folk med taleskræk/præsentationsangst

Geografisk fordeling af medlemmer 123TAL er en nonprofit social forening, hvis formål er at give mennesker mulighed for at øve sig i at tale for en forsamling af mennesker.

Foreningen blev grundlagt i Aarhus den 11. oktober 2008, og har nu 350 medlemmer.
Der er blevet afholdt 133 møder og holdt 666 taler siden stiftelsen.

Pt. er der møde ca. hver 14. dag i København og Aarhus.


Vil du have øvelse i at tale for en forsamling?

- Meld dig ind i 123TAL!
- Tilmeld dig et møde (eller arranger selv et møde)!
- Mød op - og få øvelse i at tale for en forsamling!
Åbne møder Bliv medlem Nyhedsarkiv
jorJordi
30 år
Hvidovre


"Mulighederne er mange når man lærer at overvinde ens frygt og bliver bedre til at få styr på sin kropsprog og taleteknik for at formidle sine idéer. Jeg har bl.a. lært, hvor vigtigt det er at ”vise” det man har at sige frem for kun at fokusere på at få det sagt."
Nye medlemmer

25 nye har meldt sig ind i 123TAL de seneste 3 måneder.
Artikel på overspring.dk om den mundtlige præsentation I Aarhus afholdes en serie af arrangementer under titlen ‘INDspark’. Næste INDspark - 23. maj - handler om den mundtlige præsentation. Eksamen er lige om hjørnet, så kom og få nogle fif’s til, hvordan du klarer dig endnu bedre ved det grønne bord eller foran keynote’en.
Artikel på overspring.dk om den mundtlige præsentation
Taleskræk og karriere (PDF 471KB)Taleskræk og karriere

En kursist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole beskriver her, hvordan taleskræk kan have konsekvenser for karrieren i et samfund, hvor succes i stigende grad handler om evnen til at kunne iscenesætte sig selv. PDF 471KB
www.123tal.dk - mail@123tal.dk - 350 medlemmer - 133 afholdte møder - 666 holdte taler